Din arbejdsgiver må teste dig for narko – og to andre overraskende regler

0
413
Narkotest

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Selvom vi i Danmark har rigtig gode arbejdsvilkår, har din arbejdsgiver også ret vidtgående beføjelser for at overvåge medarbejderne. Som hovedregel gælder dog, at kontrollen skal være begrundet i virksomhedens drift.

Narkotest ved mistanke

Din arbejdsgiver må for eksempel teste dig for alkohol og narko. Som udgangspunkt skal der være en konkret mistanke, men det kan også stå i din kontrakt, at du skal kunne testes. Igen skal testen være begrundet i virksomhedens drift, så hvis du udfører særligt farligt eller svært arbejde, kan en narkotest være en del af hverdagen.

Hvis du nægter at udføre en narkotest, kan det skade dig i en eventuel retssag, så sørg altid for at holde din sti ren. I mange brancher kan det være farligt for både dig selv og dine omgivelser, hvis du er påvirket, så din arbejdsgiver er i sin fulde ret til at kræve afholdenhed og foretage en narkotest.

Kameraovervågning

Din arbejdsgiver må overvåge virksomhedens fællesarealer, men ikke optage lyd. Du skal dog oplyses om, at overvågningen finder sted, og det må ikke bruges til at udspionere dig. Har du eget kontor, må det ikke overvåges uden dit samtykke.

Din arbejdsgiver må også overvåge dine mails og dit internetbrug. For eksempel kan han eller hun kontrollere, at du ikke besøger sider, der ikke er relevante for dit arbejde – for eksempel sociale medier.

Din taske kan blive tjekket

På din arbejdsplads må der også være tjek af tasker, hvis det er relevant. Tjekket skal dog gælde alle og ske tilfældigt. Men ved konkret mistanke må din arbejdsgiver kræve at se din taske og har ret til at tilkalde politiet, hvis du modsætter dig.

Selvom det kan føles som en krænkelse af dit privatliv, er taskekontrol et meget effektivt middel til at forhindre tyveri og svindel. Der kan nemlig nemt forsvinde varer og informationer af stor værdi gennem medarbejderes tasker. En generel kontrol skal du derfor ikke betragte som en krænkelse, men som en sikring af, at du har rent mel i posen. Svindlerne bliver som regel fanget hurtigt.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here