Giv hovedet en pause på jobbet

0
1945
Pause

Denne artikel er baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen er betalt for af den eller de virksomheder, der linkes til.

Det er en udbredt misforståelse, at du skal være produktiv og fokuseret på konkrete arbejdsopgaver fra 8-16, når du er på arbejde. Flere undersøgelser viser nemlig, at vi er både mindre produktive og mere stressede, når vi arbejder for længe ad gangen.

Din hjerne har meget bedre af, at du holder små pauser i løbet af dagen, hvor du kobler helt fra og fokuserer på noget andet end arbejde. Selvom det kan føles sløset at holde pauser midt i arbejdsdagen, viser undersøgelser, at du faktisk bliver mere produktiv resten af dagen.

Lav en aktivitet

Hvis I har et fodboldbord, er det en rigtig god aktivitet at lave med kollegaerne. Dels får I en anderledes og mere venskabelig relation til hinanden, og dels er det bare sjovt at spille bordfodbold. I kan også tage et slag kort eller spille et hurtigt brætspil, bare det ikke er noget, der kræver meget tankekraft.

Gå en tur

Frisk luft er et af de bedste midler mod stress, og det kan også virke forebyggende. En gåtur i arbejdstiden gør dig frisk i hovedet til nye opgaver og hjælper dig med at slippe andre opgaver. Prøv at lade være med at tænke på arbejde, mens du går, så du giver hovedet helt fri, og lad også helst være med at bruge din telefon. Bare vær til stede på turen og læg mærke til dine omgivelser og den friske luft.

Meditér

Meditation og mindfulness er nogle af de helt store modeord i disse år – og det er ikke helt uden grund. Forskning viser nemlig, at fast meditation gør dig mere produktiv og mindre stresset. Det betyder, at en halv times meditation i arbejdstiden et par gange om ugen faktisk kan gøre dig mere produktiv, så det er tid, der er rigtig godt givet ud.

Meditation er mere kompliceret end bare at lukke øjnene, så hvis du skal have det fulde udbytte, bør du opsøge en professionel. Der findes for eksempel professionelle meditationsguider, som I eventuelt kan hyre til at komme ud på arbejdspladsen 1-2 gange om ugen og stå for en session med jer.